Digt (jeg har bygget tre bjerge)

jeg har bygget tre bjerge på mit bord
i et landskab af aske og papirkugler
det ene er en indre labyrint
hvor en kvinde jages gennem mørke rum
det andet står i et reciprokt forhold til
et timeglas ved dets fod
det sidste er ukendt og tilhører dig

en telefon ringer i himlen bag
hvor man end vender sig
er dit ansigt

 

Susanne Layla Petersen, 2016

Digt (der er regn)

der er regn
der er mørke
der er brændende sol midt i gården
hvor du sidder på en stol

solen rammer os begge og
jeg tager plads
på en stol midt i gården
omringet af oliventræer
og råbende soldater

bjerget i horisonten er Sinai
hvor fugle af ler ses styrte mod jorden
for lige inden de rammer
at rette sig op
og flyve frit mod Mekka

 

Susanne Layla Petersen, 2016

Digt 4 (det er helt forandret)

det er helt forandret
her er fyldt med sorte flag
overalt på mit gulv

uret er faldet ned fra væggen
jeg vil samle det op
men det knuses i min hånd
støvet løber mellem fingrene
og ned

en pistol rettes mod din tinding
du skal bede din sidste bøn
men du vil ikke

det regner
vandet gennemvæder det varme sand
grænserne udslettes

 

Susanne Layla Petersen, 2016