Digt (jeg har bygget tre bjerge)

jeg har bygget tre bjerge på mit bord
i et landskab af aske og papirkugler
det ene er en indre labyrint
hvor en kvinde jages gennem mørke rum
det andet står i et reciprokt forhold til
et timeglas ved dets fod
det sidste er ukendt og tilhører dig

en telefon ringer i himlen bag
hvor man end vender sig
er dit ansigt

 

Susanne Layla Petersen, 2016

Digt (der er regn)

der er regn
der er mørke
der er brændende sol midt i gården
hvor du sidder på en stol

solen rammer os begge og
jeg tager plads
på en stol midt i gården
omringet af oliventræer
og råbende soldater

bjerget i horisonten er Sinai
hvor fugle af ler ses styrte mod jorden
for lige inden de rammer
at rette sig op
og flyve frit mod Mekka

 

Susanne Layla Petersen, 2016